Den danske forfatteren Merete Pryds Helle var gjesteleser på Forfatterstudiets samling i januar 2018. Jorunn Solli og Nina Svenne fikk gleden av å lage dette intervjuet med henne.

Pryds Helle debuterte som skjønnlitterær forfatter i 1990. Hennes forfatterskap er preget av språklige eksperimenter og stor stilsikkerhet. Det folkelige gjennombrudd kom med hennes roman Folkets skønhed fra 2016.

Jorunn & Nina: Du har utdannelse både fra forfatterskole og fra litteraturvitenskap på universitetet. Hvilken av utdannelsene føler du har vært mest nyttig for deg i din forfatterkarriere?

Merete: Helt klart Forfatterskolen. Universitetsstudiet krævede et teoretisk mindset jeg slet ikke har.

J&N: Hvorfor har du valgt å jobbe med så mange forskjellige litterære sjangere, ulike uttrykk og med litteratur for forskjellige digitale plattformer?

Merete: For mig er det indholdet og fortællingen, der er vigtig; og jeg synes det er spændende hvilke udfordringer de forskellige former giver fortællingen og hvad der kommer ud af dem. I en sms-fortælling skal man være vildt kortfattet; i hyperlinkfortællingen skal man virkelig holde tungen lige i munden.

J&N: Hvilke fordeler og ulemper har du erfart med å benytte så mange forskjellige former for litteratur?

Merete: Hver form har sin fordel og ulempe og kunsten er at kunne gennemskue dem og bruge dem.

J&N: Hva driver deg til å starte et nytt og annerledes skriveprosjekt?

Merete: Nysgerrighed tror jeg, rastløshed, en trang til at komme videre.

J&N: Du har også skrevet bøker sammen med andre. Hva er dine beste og dine verste erfaringer fra å samarbeide om å skape litteratur?

Merete: Jeg skrev bøger med min exmand. Vi havde mange gode og spændende samtaler omkring dem før; men det var mest mig der skrev og det kunne være frustrerende og gå og vente på ham.

Med de illustrerede bøger er det anderledes; der synes jeg at fortællingen altid bliver så beriget af illustratorens visuelle fantasi.

J&N: Du har også skrevet kriminalromaner. Er også dette en del av din eksperimenterende praksis?

Merete: Ja det kan man godt sige; det handler om at undersøge hvad et plot er og hvordan man kan skrive spændeing frem i en tekst.

J&N: Hvorfor valgte du/dere å skrive krim under pseudonym?

Merete: Fordi vi havde så lange navne og det var sjovt at digte en forfatter frem også; Liv Mørk havde egen fb side og alt muligt; og når man skriver sammen kommer der på en måde en tredje stemme frem som hverken tilhører den ene eller den anden.

J&N: Har du skrevet andre bøker under pseudonym?

Merete: Ja en novelle hvor jeg skriver om min skilsmisse. Jeg sendte den til en konkurrence men den vandt ikke og nu ligger den og jeg ved ikke rigtig hvad jeg skal gøre med den!

J&N: (Spørsmål om Folkets skønhed) På poetikkforedraget ditt i Tromsø sa du noe sånt som at «autofiksjon er ikke sann, den ligner virkeligheten, men er fiksjon».

Merete: Jeg ved ikke om jeg vil sige sådan generelt; det er jo forskelligt fra person til person. Jeg synes autofiktion er et underligt begreb. Forfattere har altid skrevet ud fra deres eget liv og egne erfaringer, det er jo det, der er vores materiale.

J&N: Har din roman Folkets skønhed fra 2016, som er en fiktiv slektskrønike bygget på din egen families fortellinger, skapt debatt i Danmark angående forholdet mellom fiksjon og sannhet på lignende måte som f.eks. Vigdis Hjorts Arv og miljø har gjort i Norge?

Merete: Nej; jeg tror måske også at min roman i tydeligere grad er fiktion. Og det er den; jeg forstår dybest set ikke trangen til sandhed. Hvad er sandhed? Den tror jeg ikke findes; der vil altid være forskellige synsvinkler og erindringsforskydninger og digtning, bedrag og selvbedrag. Alt det er romanens grundstof og derfor romanen kan være sand; men påstanden om at den er virkelig, er forkert.

J&N: Hva er det som gjør din roman, Folkets skønhed, aktuell i dag?

Merete: At den handler om hvem vi er og hvordan vi er blevet det vi er; man kan sige at den er en slags mentalhistorie der viser, hvad historien betyder for de individer, der lever den.

J&N: Har romanen skapt noen form for debatt?

Merete: Jeg tror der er mange der føler, at de forstår deres egne familiemedlemmer bedre gennem romanen og jeg ved den har ført til mange samtaler mellem generationer; det synes jeg er meget mere spændende end debat.

J&N: Hvorfor ville du skrive en episk roman?

Merete: Fordi jeg elsker at læse episke romaner

J&N: Hva er din erfaring med å skrive episk i forhold til de andre måtene du har skrevet på tidligere?

Merete: Jeg har nu tit skrevet episk også. Men her er den mere stram, det er rigtigt. Jeg synes ganske simpelt det er sjovt med det flow.

J&N: Har du likevel, tross at du har skrevet litteratur på så mange forskjellige måter, funnet frem til noen personlige «regler» som du har kunnet bruke på tvers av alle former og genere?

Merete: Sætningen. Hver sætning skal være klar og interessant.

J&N: Du er en av de tre skandinaviske forfatterne som skal være med på Forlaget Oktobers prosjekt som går ut på å skrive en roman over et Henrik Ibsens stykker.

Hvilket forhold har du til Ibsens forfatterskap fra før?

Merete: Kun et almindeligt skolekendskab. Lige nu læser jeg en masse og det er meget spændende at trænge længere ind i.

J&N: Er det noe Ibsen-verk du har et spesielt forhold til?

Merete: Dukkehjemmet; fordi jeg genkender så meget fra mit eget liv.

J&N: Kan du røpe noe om hvordan du har tenkt å angripe oppdraget fra Rosinante/Oktober?

Merete: Hm; jeg kan måske sige at hvor dramaet udspiller sig i nuet kan romanen gribe over længere tidsstræk, og det vil jeg gøre.

J&N: Bortsett fra din egen suksess med romanen Folkets skønhed fra 2016; hva er det mest spennende som skjer på den danske litteraturscenen, ifølge din mening?

Merete: Alle de små forlag der skyder op med spændende anderledes udgivelser; det er ligesom en hel underskov.

J&N: Har du noen tips til litteratur hvor du mener det skrives riktig godt om sex, eller hvor sex fungerer godt som en del av helheten i en bok?

Merete: Der må I vente til min næste roman.